KLUBDAG lørdag den 21. marts 2020

Vi skal rigtig hygge, have det sjovt og afprøve af nye svømmemetoder. Jeres svømmeklub har forskellige hold på tegnebrættet, som vi rigtig gerne vil have afprøvet sammen med dig!

Derfor inviterer vi til alletiders klubdag!

Vores klubdag starter klokken 10:00 og slutter 13:30.

Tilmeldingen åbner på hjemmesiden søndag d. 1. marts.

Forældre til børn i klubben er velkommen til at tilmelde sig Aqua fitness og Aqua Biking.

Om du har tilmeldt dig aktiviteterne eller ej, så kom forbi svømmehallen til kage og et par hyggelige timer.

Man skal benytte den profil som tilhører mobilnr. eller e-mail ved tilmelding til et hold.
Nye medlemmer kan ikke tilmelde sig klubdagen og derfor kan der ikke oprettes nye profiler.
Familie sjov
Familie sjov: Forældre og børn leger og hygger i vandet med klubbens forskellige vandlegetøj..
Aqua aktiviteter
Aqua fitness: Prøv fitness i vandet, mens vores instruktører hopper på kanten til høj musik.
Aqua Biking: Prøv fitness i vandet, mens vores instruktører hopper på kanten til høj musik.
Andre Aktiviteter
Dykkersvømning: Vi dykker efter ting og sager på bunden, samt bygger med LEGO og øver os i at holde vejret rigtig godt.
Boldsvømning: Vi skal spille med bold i vandet! Vandhåndbold, -basket, -polo, -rundbold, -rugby. Lad os se hvor meget vi kan nå, sjovt bliver det i hvert fald!

Sprint: Wrroommm.. Så skal vi give den gas! Vores energipumpende træner skal nok få vinkeflæsket i pendulfart. Vi skal svømme langsomt og meget hurtigt! Lad os se hvor lang tid du kan holde….
Aktiviteter i gymnastiksalen
Der vil være forskellige aktiviteter i gymnastikhallen som: Tørsvømning, flødebollekast og stikbold.
Derudover vil der blive serveret kaffe, saftevand og kage, samt der vil være mulighed for at købe slushice og popcorn.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Du kan læse mere om cookies her
Ledøje-Smørum Svømmeklub | Solbærvangen 31 | 2765 Smørum | Tlf.: 20 83 99 11